Når præcision er nøglen!
Dyksaven adskiller sig fra rundsaven i dens meget præcise skæringer. Man kan sige, at dyksaven er en videreudvikling af rundsaven. Den er let betjent og virker principielt på samme måde: en roterende klinge saver lige snit og kan indstilles til smig snit på op til 45 grader.
I modsætning til rundsaven kan klingen sænkes (dykkes) midt på en plade, hvor den ved rundsaven skærer sig ind fra kanten. Dyksaven kan endvidere lægges i føringsskinnen inden man dykker klingen.
Fordele: præcision, præcision og præcision
En helt afgørende fordel, når du arbejder med en dyksav er den føringsskinne, som den kører på. Den fører saven gennem træet og sikrer at klinken ikke vipper fra side til side. Det er netop med skinnen, at du får en langt større præcision, idet du kan se lige nøjagtigt, hvor snittet kommer til at ligge.
Du slipper rent faktisk for at regne, måle og markere afstanden mellem et land og savsporet, som du måske kender det fra rundsaven, fordi saven skærer nemlig hvor kanten af skinnen er.